Parfume og konserveringsmidler

Miljødebatten som begyndte med biologisk nedbrydelighed tog på et tidspunkt en anden retning, så debatten har i nogle år været fokuseret på brugen af parfume og konserveringsmidler i både vaskemidler og kosmetik. Da DEXUS udelukkende forhandler  vaske- og rengøringsmidler, så forholder vi os ikke til bruge af parfume i kosmetik.

Hvad angår vaskemidler så har det været den udbredte opfattelse at parfume og konserveringsmidler blev vasket ud og skyllet bort med spillevandet fra vaskemaskinerne. Det sker da også i et vist omfang, men der er altid rester tilbage af parfume i vasketøjet, en effekt og en konsekvens som er blevet større, som følge af, at moderne vaskemaskiner anvender mindre og mindre skyllevand end tidligere, for at spare forstås. 

Specielt har Astma og Allergiforbundet haft særlig fokus på parfume- og konserveringsmidler, men også andre ingredienser i vaskemidler og rengøringsmidler kan give allergiske reaktioner. Derfor er der ingen garanti for, at selv om man vælger et vaskemiddel uden parfume, at dette ikke kan give en allergisk reaktion. 

Ulrich natürlich, den tyske økologiske producent af vaskemidler og rengøringsmidler anvender hverken parfume eller konserveringsmidler i deres produkter, men de har givet forbrugerne, den mulighed at vi kan vælge produkter uden eller med duft, som hos Ulrich er økologisk dryket citrusolie eller lavendelolie. Men selv om produkterne udelukkende økologiske ingredienser vil nogle personer kunne være overfølsom overfor f.eks. lavendel. Som udgangspunkt er overfølsomheden mere udbredt overfor kunstigt fremstillede duftstoffer end for naturlige. Alle duftstoffer skal kalden parfume uanset oprindelse og fremstillingsmetode.

At tilsætte duft til rengøringsmidlet eller vaskemidlet giver os et sanseindtryk. Vi forbinder et beskidt hjem eller beskidt tøj med dårlig eller sur lugt, dufter det ikke, så forholder vi os sansemæssigt ikke til om noget er rent eller ej medmindre vi med synet kan konstatere at noget er beskidt. Dufter hjemmet eller vasketøjet af f.eks. Lavendel eller Citrus, så er det nyvasket hvilket vi i vores underbevidsthed noterer.