1. Mos på fliser.
A. Mos på fliser kan fjernes ved at feje fliserne med skarpkornet sand og en stiv kost. Mosset fjernes ikke umiddelbart, så fliserne skal fejes flere gange. Fej fliserne når de og mosset er tørt.
B. Almindelig grønt mos dør ved oversprøjtning med en effektiv algefjerner. Efter nogle dage med tørvejr bliver mosset gråt og kan, når det er tørt, fejes væk med stiv kost.
C. Mos i fuger kan fjernes med en special metal skraber med håndtag fra byggemarkedet. Prisbilligt og effektivt er også en kraftig rørepind til maling, som hurtigt slibes i facon svarende til mellemrummene mellem fliserne.
D. Undgå at få mos mellem fliserne ved at efterfylde fugerne med fugesand og ved at oversprøjte dem i foråret med en effektiv algefjerner.
2. Alger på fliser og stensætning.
A. Til algebehandling findes flere produkter som er effektive, men lovgivningen er blevet ændret på området, så det som flere producenter tidligere kaldte for algefjerner nu hedder nu A-rens, facaderens eller lignende navne. Årsagen til denne ændring skyldes, at produkterne godt nok var effektive men ikke godkendte. Produkter som indeholder benzalkoniumclorid er effektive men ikke godkendte som algefjerner, men må gerne bruges som f.eks. desineffektionsmiddel.
B. Decion indeholder benzalkoniumclorid og må derfor ikke længere anvendes lovligt til algefjernnig.
C. Ved brug af algefjerner skal de angrebne områder oversprøjtes opløsningen og have lov til at virke i 1-2 dage i tørvejr. Algerne skifter farve fra grøn til grå og de døde grå alger kan afskylles, alternativt lader du dem sidde og lader den næste regnbyge afslutte arbejdet. Langtidseffekt opnås ved at oversprøjte området på ny efter yderligere nogle dage. Ved kraftigt algeangreb kan man med en stiv kost feje de værste alger væk. Andre algefjerningsprodukter har muligvis andre blandingsforhold.
C. Undgå at bruge højtryksrenser med højt tryk til at fjerne alger eller andet fastsiddende skidt på belægningssten. Højtryksrenseren ødelægger overflade, som bliver endnu mere modtaglig overfor algeangreb. Højtryksrensere med blandingsbeholdere kan bruges til at sprøjte og fordele algefjerner.
3. Alger på havemøbler og andet træ.
Bland algefjerner med vand i forholdet 1:8 til 1:10 i en havesprøjte. Sprøjt i tørvejr de angrebne områder og resultatet ses allerede efter 1-2 dage. Når algerne dør skifter de farver fra grøn til grå. Afskyl havemøblerne med vand eller vent til regnen afslutter arbejdet. Du kan med fordel oversprøjte det rengjorte træ for at opnå en langtidseffekt. Effekten opnås ved at algefjerneren trænger ind i træets porrer.
4. Alger på husets tag og facade.
Bland algefjerner med vand i forholdet 1:5 i en havesprøjte. Det er ofte besværligt, at bekæmpe alger på tag og facade, så derfor tilrådes en kraftigere opløsning til disse overflader. Det er vigtigt, at hele tagfladen eller facaden behandles og du ikke efterlader tørre pletter, som kommer til at stå grønne mellem de områder som er behandlet. Sprøjt i tørvejr de angrebne områder og vent bare 1-2 dage på resultatet. Algerne skifter farve fra grøn til grå og kan derefter skylles af med haveslangen, alternativt venter du på den næste regnbyge som skyller de døde grå alger bort. Langtidseffekt opnås ved at oversprøjte området på ny efter et par dage. Har du en facade malet eller behandlet med et helt specielt produkt og er du i tvivl om facaden er farveægte bør du prøve produktet på et lille og usynligt sted.
5. Alger i og på drivhuset.
A. Til mindre områder kan klorin fortyndet i vand anvendes. Vask vinduerne med opløsningen og skyl efter med vand. Det bedste resultat opnås imidlertid med en a-rens med benzalkoniumclorid og langtidseffekt.
B. Bland algefjerner med vand i forholdet 1:5 i en havesprøjte. Sprøjt både indvendigt og udvendigt på de angrebne områder og lad blandingen virke i 1-2 dage. Når algerne dør skifter de farver fra grøn til grå. Oversprøjt drivhuset med vand fra haveslangen hvorefter algerne forsvinder.
6. Havemøbler i beton og granit.
Alle overflader har små huller, sprækker og porrer og i disse huller kan der sætte sig smuds, skidt og alger. Meget beton er farvet og denne farve kan i løbet af et par år stort set forsvinde, så møblerne bliver markant lysere. Farveskiftet skylden solen, som med sine UV stråler får havemøblerne til at falme. Læs mere om dette under havemøbler i sort sten.
A. Helt nye havemøbler i beton rengøres først med rent vand for at fjerne støv og andet skidt, så overfladen bliver helt ren.
B. Stenmøbler i beton, granit eller andet kan med fordel behandles med en stenolie eller et voksholdigt plejemiddel, som dels fylder huller og porrer og samtidig giver overfladen glans og dybde.
7. Havemøbler i sort sten.
Sorte havemøbler, skulpturer, plantekummer, urtepotter m.v. er ikke naturligt sorte. Ofte har producenterne, typisk i Indonesien og Vietnam i fremstillingsprocessen anvendt en sort farve, bejdse eller lignende. Da stenene ikke er naturligt sorte vil solens UV stråler, når den rammer disse farvede sten, få dem til falme og det sker i princippet allerede fra den første dag i solens stråler. Sorte stenmøbler kan efter bare et par sæsoner i Danmark blive helt grå eller næste støvede hvide.
A. Solens UV strålerne, som nedbryder stenens kunstige farve, kan beskyttes ved at forsejle den sorte sten. Forsejlingen starter med en rengøring i rent vand, så alt løst siddende støv og smuds fjernes. Havemøblerne overtørres med en stenolie, som både fylder de mikroskobiske porrer i overflanden og virker som en solfilm eller UV-filter. Som et alternativ til en stenolie anvendes et voksholdigt plejemidde.
B. Er de sorte stenmøbler først blevet falmet, kan den sorte farve ikke genoprettes. Der findes imidlertid forskellige stenolier med farvepigment, men disse vil hurtigt falme uden voksbehandling. Voksbehandlingen skal gentages et par gange om året og første gang i det tidlige forår før solen bliver en jævnlig gæst.
8. Havemøbler i teak.
A. Teak falmer, men kan efter en grundrengøring let friskes op med en teakolie.
B. Før et havemøbel behandles skal det rengøres med en trærens. Beskidte og sorte teakmøblerne skal rengøres og om nødvendigt slibes med slibepapir korn 180-220. Efter endt forbehandling påføres en god teakolie, som både fremhæver træets åre tegning og give det en flot og naturlig glød. Behandlingen kan eventuelt gentages efter et døgns tid.
10. Havemøbler i Nyatoh eller Meranti.
A. Plej havemøbler af Nyatoh og Meranti med teakolie.
B. Havemøbler pleje i to skridt. Først skal de rengøres derefter skal de have en beskyttende olie. Rengør med trærens eventuelt slibes de med slibepapir korn 180-220. Efter endt forbehandling påføres en god udendørs møbelolie, gerne en teakolie.
11. Havemøbler malet.
A. Malede havemøbler kan rengøres med et almindelig indendørs rengøringsmiddel opløst i vand. Mange malede havemøbler er lavet af billige træsorter og de har en tendens til at spække og derefter er der åbent for både alger og svampeangreb.
B. Havemøbler i træ kan med fordel oversprøjtes med en god algefjerner, som trænger ind i træet og forhindre og minimerer algerne i at få fodfæste. Møblerne oversprøjtes både forår og efterår.
C. Malede havemøbler kan med fordel vasket med en vaskemiddel med voks, eksempelvis Marmorit fra Reinholt. Produktet lægger sig som en tynd hinde og fylder micro revner og sprækker og virker derved smudsafvisende.
12. Fliser, Tyggegummi.
A. Tyggegummi kan slibes væk med strandsand eller andet skarpkornet sand, brug eventuel en træpind til at slibe med.
B. Tyggegummi kan blødes op med rensebenzin og skrabes af med metalskraber eller spartel.
C. Tyggegummi kan også fjernes med et kraftigt rengøringsmiddel med terpener, f.eks. Ulrichs Orangerengøring.
13. Fliser, Træ imprægnering.
A. Sug den fugtige træ imprægnering op med et stykke køkkenrulle eller andet sugende papir eller en klud.
B. Både tørre og stadige fugtige pletter fugtes med terpentin og afdækkes med vædet klud gerne til næste dag.
C. Er dine pletter med træimprægnering stadige fugtige kan du smørre dem over med plantemargarine, hvorved opløsningsmidlet og farves omdannes til en fedtplet. Festpletten kan efterfølgende fjernes med et almindeligt universal rengøringsmiddel.
D. Pletter med træimprægnering kan også overhældes med nogle dråber rent glycerin, som er et fedtstof der binder inprægneringen og farvestoffet. Fedtplettet fjernes efter nogle timer med et universal rengøringsmiddel.
14. Fliser, Frisk olie.
A. Start med at suge så meget olie op som muligt med køkkenrulle, savsmuld, kattegrus eller andet sugede materiale.
B. Er der fugtige olierester opløses dette med motor rens og afdækkes med sugende materiale fx kattegrus eller savsmuld.
C. Alternativt til motor rens kan petroleum anvendes.
15. Fliser, Oliepletter.
Dryp nogle dråber motor rens på de tørre oliepletter og hold dem afdækkede så motor rensen får tid til at opløse oliepletterne, afdæk oliepletten med kattegrus eller savsmuld. Alternativt til motor rens kan petroleum anvendes.
16. Fliser, Vandbaseret maling.
Sug overskydende maling op hurtigst muligt med papir eller klud, skyld efterfølgende området med vand. Sidder der maling i fuger eller dybt i stenene børstes med stivbørste og vand. Er malingen tørret ind kan pletten skrubbes af med sand og en sten eller træklods.
17. Fliser, Oliebaseret maling.
A. Sug det overskydende maling op med klud, køkkenrulle eller andet sugende papir, fugtes og afdækkes med savsmuld eller kattegrus.
B. Er malingsplettet tør skrubbes pletten med sand og en flad sted eller træklods.
C. Tør maling kan også brændes af med en ukrudtsbrænder eller anden blæselampe.
18. Trævinduer.
A. Der findes mange vinduesfabrikanter og mange typer træ. Hver af disse fabrikanter kan have for- og efterbehandlet træet meget forskelligt, så gode råd kan kun blive meget generelle. Som udgangspunkt anbefales det, at spørge hvordan vinduerne skal behandles der hvor de er købt.
B. Vindues rammer og karme rengøres med almindelig universal rengøringsmiddel opløst i lunkent vand. Vasker du vinduer med en vinduessæbe er denne også godt til at fjerne snavs og andet fedt fra vinduesrammerne. Udskift med jævne mellemrum vandet, så vinduerne ikke vaskes med beskidt vand fra vinduesrammerne.
C. Gamle vinduesrammer hvor udskiftningen skal udsættes et par år kan med fordel afvaskes med en algefjerner og rengøringsmiddel med disinfect, som dels fjerner, dels forhindre svamp, mug, alger og mos i at fæstne sig. Decion kan med fordel anvendes som middel..
19. Havegrill, rengøring af rist.
Der findes flere både husråd og professionelle råd til hvordan riste kan renses.
A. Brun sæbe. Smør grillristen ind i brun sæbe, pak den indsmurte rist ind i plastiksæk og lad sæbe arbejde til dagen. Rens med stålbørste eller skuresvamp.
B. Ovn rens spray. Læg grillristen på en avis, sprøjt med din almindelige køkken ovnrens og lad ovnrensen virke 10-15 minutter. Rens derefter med en messing eller stålbørste.