Gulve af træ, linoleum og sten

Generelt vaskes trægulve, laminatgulve, linoleumsgulve og flisegulve med et almindeligt universal rengøringsmiddel. Gulve af levende materialer f.eks. linoleum og massive trægulve kan med fordel vaskes med rengøringsmidler med tilsat plejemiddel. Generelt opnår man det bedste resultat ved at vaske gulvet "fugtigt" og ikke "vådt". Gulve blive ikke mere rene ved at bruge meget vand tværtimod. Efterlader du gulvet vådt, vil det, når det tørrer op, efterlade overfladen med striber (skidt) og pletter (kalk og skidt). 

1. Linoleumsgulv nyt, grundbehandling. 
Enhver overflade har bittesmå huller og revner også et helt nyt linoleumsgulv. Start behandlingen af det helt nye linoleumsgulv med Reinholt Marmorit, der påføres i et tyndt lag som grundbehandling af gulvet. Hullerne og spækkerne fyldes med den fine voks som produktet indeholder og forhindre at smudsaflejringer og dermed muligheden for bakterievækst.

2. Linoleumsgulv, daglig rengøring. 
A. Gulvet støvsuges med et mundstykke med børste alternativt moppes gulvet med et microfiber moppesystem og en tørmoppe.
B. Når gulvet skal vaskes anvendes et vaskeplejemiddel med voks for at forlænge voksoverfladens levetid. 

3. Linoleumsgulv, brugt gulv genopfriskes. 
A. Start behandlingen med en kraftig grundrengøring, eventuelt købes en trærens der både på samme måde som produktet renser træet i dybden renser linoleum i dens ridser iog huller. Trærens løsner fedt og voks fra overfladen. 
B. Linoleumsgulvet skal efter dybderensningen slutbehandles med en porrefyldelde middel. Vælg enten et rengøringsmiddel som indeholder voks f.eks. Marmorit eller en special produkt udviklet til pleje af linoleumsgulve, som købes i et større byggemarked. 

4. Linoleumsgulv, fedtet og glat.
A. Fedt, olie og andet fastsiddende skidt opløses med et universal rengøringsmiddel. Gør gulvet vådt og skrub med gulvklud eller moppe til skidtet har løsnet sig.
B. Fjern det våde opløste skidt ved at køre gulvet over med en tør gulvklud eller moppe. Ligger gulvet på en restaurant, institution eller andet sted, hvor du har flere mopper eller gulvklude til rådighed, så skift moppe eller klud for hver 15-20 m2.
C. Er gulvet efterfølgende stribet vaskes med rent vand.
D. For at undgå, at gulvet bliver glat vaskes dette hver dag eller hver anden dag med et rengøringsmiddel som ikke danner en hinde, som kan virke glat. Marmorit fra Reinholt anvendes på mange tandlægeklinikker, lægepraksis og restauranter hvor der er store krav til både renhed og en skridsikker overflade.

5. Vinylgulve. 
Behandles på samme måde som linoleumsgulve. 

6. Trægulv nyt og ubehandlet, grundbehandling. 
A. Beskyt altid et nyt gulv inden det tages i brug. Rengør gulvet ved at vaske det med et voksholdigt middel. 
B. Flere fabrikanter leverer en slutbehandlingsolie eller voks med sammen med det nye gulv eller i det mindste anbefaler, at man selv køber og efterbehandler gulvet. Ethvert trægulv er i sagens natur helt rent, men også åben. Efterbehandling har til formål at lukke den åbne overflade for at forhindre fedt, smuds sætter sig i træet. 

7. Trægulv nyt, vedligeholdelse. 
A. Støvsugning med børste eller aftørring med moppesystem med tør microfibermoppe. 
B. Når vask er nødvendig anvendes et vaskeplejemiddel med voks for at forlænge voksoverfladens levetid. 

8. Trægulv brugt og tidligere behandlet, grundbehandling. 
Afrens gulvet med en trærens, derefter behandles gulvet med en plejeolie med voks. 
Start behandlingen med en Trærens, som kan købes hos farvehandleren eller i byggemarkedet, som løsner fedt og voks fra overfladen. Herefter påføres en plejeolie eller et voksholdigt produkt som kan danne en slidstærk overflade på gulvet. 

9. Trægulv, afslebet gulv. 
Gulvet skal behandles som nyt og ubehandlet trægulv. 

10. Trægulv, fedt og oliepletter. 
Fedt og oliepletter fjernes fra trægulvet ved at opløse det med en trærens som kan købes hos de fleste farvehandlere og byggemarkeder.

11. Trægulv, rødvinspletter 
A. Har du et ubehandlet trægulv kan det være meget vanskeligt at fjerne rødvinspletten, da rødvinen suges ind i træet og ikke sådan uden videre lader sig suge ud igen. Afslibning eller afhøvling er desværre den ultimative løsning.
B. Er dit trægulv sæbebehandlet eller olieret har du bedre chancer. Først fjernes så meget rødvin som muligt med sugepapir f.eks. køkkenrulle og kaffeposer som stikkes ned i eventuelle sprækker. Når så meget rødvin er suget op hældes og fordeles kemisk rent glycerin på pletten og ned i sprækkerne. Glycerin er et fedtstof og rødvinens farve bindes i glycerinen. Den røde glycerin fedtplet fjernes nu med almindelig koldt vand og universalrengøring. 

12. Marmorgulv nyt, grundbehandling. 
Start behandlingen af det helt nye marmorgulv ved at vaske gulvet med et porrefyldende middel, der påføres i et tyndt lag som grundbehandling af gulvet. Grundbehandlingen er vigtig, da de fylder de bittesmå porrer og huller, som der findes i enhver overflade og i særdeleshed i fugerne mellem marmorklinkerne. I porrerne og hullerne sætter skidtet sig og bakterierne har deres levested her. Marmorit fra Polisan er et kombineret vaske- og plejemiddel med voks. 

13. Marmorgulv, beskidte fuger. 
Pas på ved rengøring af Marmorfliser, da flere normal sanitetsrengøringsmidler samtidig er kalkløsnende, hvilket ødelægger marmor. Fugerne skal gøres rene med et basisk alkalisk rengøringsmiddel. Fastsiddende skids fjernes med en gammel tandbørste og skrubbes med en flydende skuremiddel eller skurepulver opløst i vand, så de danner i tyk grød. 

14. Marmorgulv, daglig rengøring.
Marmorgulve rengøres med special rengøringsmiddel som ikke skader marmor. Kik hvor du køber rengøringsmidler efter marmorrens, marmorvask eller lignende alternativt kan du hos DEXUS købe Marmorit fra Polisan som er et vaske og plejemiddel til både marmor og andre gulvtyper.

17. Flisegulv, beskidte fuger.
A. Gulvet og de beskidte fuger vaskes og skrubbes med Grundrens opløst i lunkent vand. Grundrensen opløser fedt og sæberester og efter gulvvasken skyldes eller overtørres fliserne med rent lunkent vand.

B. Er fugerne meget beskidte vaskes gulvet og fugerne først som omtalt herover, derefter følger en afrensning af fugerne med et afkalkningsmiddel. Afkalkningsmidlet sprøjtes direkte og ufortynnet på fugerne, som skrubbes med en stiv børste f.eks. en gammel neglebørste. Afkalkningsmidlet starter en kemisk proces hvor fugerne vil syde og kalken og skidtet straks opløses. Aftør overskydende afkalkningsmiddel og vask grundigt gulvet og fugerne med rent vand, så den kemiske proces standses. Tag et lille område af gangen f.eks. alle fuger omkring 2 x 2 klinker, eller en enkelt række. 

18. Pletter på gulvet efter gulvvask.
 
Årsagen til at man får pletter på det nyvaskede guld kan skyldes forskellige ting.
A. I forbindelse med gulvvasken er vandet ikke udskiftet tilpas ofte, så den sidste del af gulvet er blevet vasket i beskidt vand. Udskift vandet når det er blevet beskidt.
B. Pletter på gulvet kan skyldes sæberester fordi vandet er blevet overdoseret. Gulvet bliver ikke mere rent, ved at bruge mere sæbe, der er til gengæld kan overfladen virke mat og plettet. 
C. Den ideelle og samtidig letteste måde, at undgå striber er ved at bruge et gulvmoppesystem med microfiber mopper. Der findes mange moppetyper, men til et blankt gulv duer mopper med løkker, trævler eller klude ikke. Du skal vælge en moppe med en ensartet overflade eksempelvis en KBM Kombimoppe.

Gulvmoppen vrides let, så der ikke bruges mere vand en nødvendigt, gulvet skal ikke være drivvådt og overskydende vandet vrides ud i spanden.