Bordplader og Køkkenvask

1. Melamin bordplader og skabslåger. 
Et stålolie produkt anbefales f.eks. Stålpleje på spray, som et kombineret rense- og polermiddel, der hurtigt og effektivt renser overflader i stål, laminat og melamin for smuds, fingeraftryk og skjolder efter rengøringsmidler. Kan anvendes på emhætten, køleskabet, låger og andre stål overflader. Efterlader overfladen blank og smudsafvisende. 
Emnet kan eventuelt efterpoleres med en tør klud. 

2. Laminat bordplader og skabslåger. 
Let daglig rengøring med f.eks. vindues rens eller glasrens på spray. Til grundig rengøring anvendes grundrens eller et universal rengøringsmiddel. 

3. Travatin bordplader, rens og pleje. 
Bordplader af Travatin renses med et stenrensemiddel inden den overfladebeskyttes. 
A. For at undgå, at forsegle skidtet rengøres Travatin bordpladen med et stenrensemiddel som rengør overfladen for fedt og smuds. 
B. Efterfølgende forsegles overfladen med en overfladebeskyttelse fx voks, som trænger ind i overfladen og fylder porerne, hvorved overfladen bliver vand- og smudsafvisende og med en dybdeglans der fremhæver overfladens struktur. 

4. Marmor bordplader, rens og pleje. 
A. Bordplader af Marmor renses med et mild rengøringsmiddel til sten og marmor og efterfølgende beskyttes overfladen med et overflademiddel for at undgå skidt og bakterier i overfladens porrer. 
NOTE: Undgå rengøringsmidler der er kalkopløsende. 
B. Efter rengøring forsegles overfladen med en overfladebeskyttelse f.eks. med en voks eller sæbebehandling (brun sæbe / sæbespåner), hvorved overfladen bliver vand- og smudsafvisende. Spørg din leverandør til hvilket produkt som er mest effektivt for lige netop din bordplade. 

5. Sten bordplader, rens og pleje. 
Bordplader af sten renses med et stenrensemiddel eller rengøringsmiddel til sten og marmor inden overfladen overfladebeskyttes. 
A. For at undgå, at forsegle skidtet rengøres bordpladen af sten med et stenrensemiddel eksempelvis grundrens eller et almindelig universal rengøringsmiddel
B. Efterfølgende forsegles overfladen med en overfladebeskyttelse fx Stone Vax, som trænger ind i overfladen og fylder porerne, hvorved overfladen bliver vand- og smudsafvisende og med en dybdeglans der fremhæver overfladens struktur. 

6. Hvidpigmenterede træbordplader. 
Se træbordplader, rens og pleje. 

7. Træbordplader, rens og pleje. 
Bordpladen renses med trærens inden den efterfølgende olieres påny med en passende plejeolie svarende til træsorten. For at undgå at forsegle skidtet og for at plejeolien kan trænge godt ind i træet skal træbordplade dybderenses med en trærens. 

8. Træbordplader, rødvinspletter. 
Rødvin tørres hurtigt af specielt hvis bordpladen er ubehandlet. Er rødvinspletterne tørret ind, fjernes pletterne med trærens og den rengjorte bordplade efterbehandles med et olie eller voksholdigt produkt som kan forsejle og beskytte bordpladen. 

9. Træbordplader, fedtpletter og oliepletter. 
Fedt- og oliepletter på en træbordplade fjernes med trærens.

10. Træbordplader, varmeskjolde.
Varmeskjolde på træbordplader skal som udgangspunkt slibes væk med sandpapir, som køres frem og tilbage i åreretningen. Tal med butikken som forhandler sandpapir / slibepapir om hvilke kornstørrelser du skal anvende. Start med en groft papir og afslut med et fint stykke sandpapir. Bordpladen er nu fuldstændig åben og modtagelig for skidt og fedtstoffer, så bordpladen skal beskyttes med et olie eller voksholdigt produkt, som kan forsejle og beskytte bordpladen.

11. Køkkenvask i rustfri stål
A. Køkkenvasken kan rengøres med skurepulver eller skurecreme som også let fjerner aflejringer i rist og på proppen. Brug enten et stykke køkkenruller eller en grydesvamp. Vasken skyldes af med rent vand.
B. Køkkenvasken kan rengøres med en teskefuld bagepulver som gnides rundt i hele vasken med en fugtig klud. Vasken skyldes af med vand.
C. Er stålvasken efter ovenstående en smule fedtet, så giv vasken et sprøjt med en vinduesspray og tør efter med et stykke køkkenrulle. 

12. Køkkenvask, afløbet
Fedt fra tallerkner, bestik, stegepander m.v. samler sig i vandlåsen lige under køkkenvasken og langsomt bliver laget tykkere og tykkere og til sidst tilstoppes vaskens afløb. 
A. Kog en keddel vand og hæld det kogende vand direkte i afløbet. Fedtet og fedtproppen opløses og løber bort.
B. Er afløbet stadig tilstoppet kommer du et teske opvaskemiddel ned i afløbet og efter et par minutter hælder du langsomt endnu en keddel kogende vand direkte i afløbet.