Miljøvenlig uden Svanemærket

Svanemærket

Et produkt som bærer Svanemærket er blandt de mindst miljøbelastende i den pågældende varegruppe. Et af kravene, som mærket sætter grænser er uønskede stoffer i varen og udledning af giftige stoffer til recipienten. 

 

 

 

Svanemærket et af de første miljømærker, vi som forbruger stødte på og Svanemærket er i dag det mest kendte og udbredte mærke. Mærkningsordningen er en frivillig ordning og producenterne som deltager betaler både et engangsbeløb og et løbende gebyr for retten til at bruge mærket.

Svanemærket stiller krav til produktet i hele produktets livscyklus, der stilles skrappe krav til kemikalier til gavn for miljøet og så er det et mål at skabe en bæredygtig udvikling.

Der findes imidlertid andre end producenterne af de Svanemærkede produkter, som med rette kan hævde, at de er mindst lige miljøvenlige. Flere økologiske produkter er mærket på forskellig vis, f.eks. har det tyske firma Ulrich natürlich valgt en certificering efter en meget streng tysk ordning for fødevarer. Ulrich natürlich bærer ikke Svanemærket, selv om deres produkter med meget stor sandsynlighed ville kunne få mærket, men producenten og den danske importør har bevidst fravalgt svanemærket.

Det kan virke besynderligt, at nogle fravælger et godt indarbejdet mærke, men Svanemærket tilgodeser til mellemstore og store producenter med store markedsandele og store budgettet til markedsføring, mens de små producenter som f.eks. Ulrich natürlich med en ægte miljøhjerte, men med en lille omsætning simpel hen ikke har råd til at betale for Svanemærket.  

Svanemærket fokuserer på en række parametre i deres vurdering af et produkt og for mange forbrugere er mærkningen fremragende, men i en tid hvor miljøvenlighed spiller en større og større rolle i forbrugerne valg, så er der andre parametre i en livscyklus som forbrugerne i højere og højere grad tager med i deres samling vurdering af en vare eller producent. 

Denne artikel er den første af i alt 7 som behandler forskellige aspekter om miljøvenlighed.

Emballage udgør enorme og unødige mængder

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Svanen er Nordisk Ministerråds miljømærke for produkter, der ikke er fødevarer - de såkaldte non-food produkter fx shampoo, kosmetik, papir og elektronik.

Svanemærket viser, at varerne er blandt de mindst miljøbelastende i den pågældende varegruppe. Mærket sætter grænser for udledning af giftige stoffer og for indholdet af uønskede stoffer i varen.

Mærket har eksisteret siden 1989 i de nordiske lande. Danmark tilsluttede sig dog først ordningen i 1997.

Svanemærket er som udgangspunkt ikke et økologimærke, men der kan være produktgrupper, som fx tekstiler, hvor der stilles krav om, at produktet skal være 100 procent økologisk for at få svanemærket.

Sammen med Blomsten er Svanen Danmarks officielle miljømærke. Det administreres og kontrolleres af Miljømærkning Danmark, der er en selvstændig del af Dansk Standard.

Reglerne vedtages af Nordisk miljømærkenævn, som består af formændene for de fem nationale nævn. Danmarks Miljømærkenævn består af repræsentanter fra offentlighed, arbejdstagere og erhverv.

Svanemærket er en frivillig ordning, hvor producenten betaler gebyr for retten til at bruge mærket.