1. Bilvask på tankstationen
Den mest nænsomme måde, du kan vaske din bil på, er ved at køre en ind i en vaskehal. Vaskehallens roterende børster er altid våde og skidt hvirvles straks væk. Der er lavet talrige undersøgelser af både almindelig hånd bilvask og vask i vaskehal og konklusionen er klar: Håndvask laver små ridser i lakken, ikke store tydelige men synlige ved skråt lysindfald. Der er forskel på hvor meget disse ridser kan ses, det afhænger af bilens farve og lakering.
2. Hvordan vasker jeg bilen med minimal ridsning?
Du skal bruge: Autoshampoo, blød børste, fælgbørste og rigeligt med koldt vand.
A. Start med at skylle bilen grundigt med en haveslange, så løstsiddende sand og jord skylles eller spules bort. Med en blød autobørste rengøres først taget (som er mest rent), dernæst følger ruder, døre og til slut vangere og bilens fælge. Start altid fra bilen top og bevæg dig nedad. Det er vigtigt, at sand, bremsestøv og andet skidt ikke blandes med det rene vand og autoshampoo i vaskespanden. Sand og bremsestøv ridser bilens lak.
B. Vask bilen med en autoshampoo indeholdende voks, som både beskytter lakkens overflade mod skidt og smuds, men samtidig nedsætter risikoen for, at lakken falmer i kraftig sollys.
C. Der findes flere kvaliteter af autoshampoo nogle med og andre uden voks. Anvender du en shampoo med voks kan du umiddelbart efter vasken polere bilen med en tot tøt rens tvist, det er dog ikke en krav, at bilens skal poleres. Et af de produkter som indeholder voks er Glitto Autoshampoo.
3. Nikotin på himmel og andre overflader.
Nikotin fjernes med et alkoholisk eller terpenholdigt rengøringsmiddel. Til den efterfølgende pleje kan et middel indeholdende polyvinylpyrilidon (PVP) anvendes.
A. Ulrichs glasklar indeholder alkohol og er meget velegnet til formålet.
B. Til meget kraftige nikotin og andre tilsmudsninger kan Ulrichs orangerengøring med fordel anvendes.
4. Plastik og kunststof overflader.
Renses med et alkohol holdigt rengøringsmiddel. Til efterfølgende pleje kan et middel indeholdende polyvinylpyrilidon (PVP) anvendes.
A. Ulrichs glasklar indeholder alkohol og kan anvendes til rengøring.
B. Hvis man efter rengøringen ønsker at fremhæve overfladestrukturen og give mere dybde i den efterhånden falmede overflade, kan man med fordel bruge Reinholt, French Polish. French Polish er udviklet til træmøbler, men produktet virker effektivt på plastik og kunststofoverflader. French Polish efterflader en tør overflade i modsætning til flere af de vinyl make-up spray typer, man kan købe som giver en hinde, som støv kan sætte sig på. Dette fif er kendt blandt mange brugtvognsforhandlere.
5. Hvordan fjerner jeg almindelig smuds fra bilens sæder?
Til at løsne almindelig smuds og snavs fra bilens sæder og andet stof anvendes et almindeligt mildt tekstilvaskemiddel, flydende eller pulver er underordnet. Sæben opløses i lunkent vand og sæderne vaskes med en klud. Vask hele sædet ikke kun pletten.
6. Hvordan fjernes chocolade fra bilens sæder?
Chocolade og mange andre pletter kan fjernes med galdesæbe og/eller pletfjerner opløst i vand. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt, at lade pletten forblive fugtig i 15-20 minutter, indtil pletfjerneren har fået tid til at opløse skidtet. Når pletten er opløst, vaskes hele området med en ren men fugtig klud. For at undgå, at du du har fået lavet en "ren" plet på et beskidt sæbe bør hele sædet vaskes med et almindeligt mildt tekstilvaskemiddel.
7. Jeg har fået olie på sæderne.
A. Olie på bilens sæder fjernes med special pletfjerner eksempelvis galdesæbe. Smør den flydende galdesæbe over hele sædet, så du ikke får en lys ren plet på et ellers beskidt sæde. Lad galdesæben virke inden sædet vaskes helt rent med almindeligt vaskemiddel og vand.
B. Nogle olietyper kan opløses og fjernes med tæpperens og med største forsigtig kan du bruge Renset benzin.
8. Hvordan fjernes tyggegummi fra bilens sæder?
Tyggegummi fjernes med et kraftigt rengøringsmiddel med terpener, f.eks. Ulrich Orangerengøring. Der skal udvises den største forsigtighed ved brug af terpener, da disse midler også kan opløse visse kunststoffer. Prøv evt. først midlet på et ikke synligt sted på sædet.
9. Tjære på billak.
Tjære på bilens lak fjernes let med et effektivt rengøringsmiddel. Orangerengøring fra Ulrich opløser tjære, men også visse typer af kunstof, så være forsigtig med anvendelsen på lister. For en sikkerhed skyld testet orangerengøringsmidlet et ikke synligt sted f.eks. i en døråbning.
10. Trafikfilm og andet snavs indvendigt på bilruderne.
Til rengøring vinduer, bilruder og spejle bruges en vinduessæbe som opløses i lunkent vand. For at undgå striber bruges en glasklud som vendes mange gange, så trafikfilmen ikke tørres ud over hele ruden men opsamles i kluden. Får du striber på ruden ved aftørring kan det også skyldes at du har brugt for meget vinduessæbe.
11. Båden, Mug, Bakterier og Alger.
Vask mug bort med et desinfektionsmiddel eksempelvis Decion. Decion er udviklet som rengøringsmiddel til storkøkkener hvor desinfikation er et krav, men også som algemiddel. Sørg for at decionen trænger ind i eventuelle sprækker og revner, hvor den desinficerer og fjerner grundlaget for bakterier.
12. Sådan rengørs bådens glasfiber overflader.
Vask båden med Grundrens opløst i vand og skyld derefter glasfiberen i rent vand.
13. Båden, Almindelig pleje af teaktræ.
Vask teaktræet rent for skidt, sand og salt med rent koldt vand. Smør med jævne mellemrum teakdækket med en fed opløsning af brunsæbe eller krystalsæbe. Krystalsæben beskytter teaktræ og medvirker til, at træet beholder sin glød længere.